23948sdkhjf

FAKTA: 1452 anmeldte et gaderøveri i 2016

Sidste år steg antallet af anmeldelser om gaderøverier. Seks unge er dømt i en sag om en stribe af slagsen.
Torsdag er seks mænd ved Retten på Frederiksberg blevet dømt i en omfattende sag om gaderøverier. Hovedmanden fik fire års fængsel.

Søren Harbo, der er anklager i sagen, har tidligere sagt, at det er en af de mest omfattende sager om gaderøverier i Københavns Politi nogensinde.

Ved et røveri anvender gerningsmanden - i modsætning til et tyveri - vold eller trusler om vold over for sit offer.

Gennem de senere år har antallet af anmeldte gaderøverier på landsplan været faldende. Men sidste år steg det en smule.

* 2009: 2336 anmeldelser.

* 2010: 1908 anmeldelser.

* 2011: 1941 anmeldelser.

* 2012: 1859 anmeldelser.

* 2013: 2047 anmeldelser.

* 2014: 1354 anmeldelser.

* 2015: 1271 anmeldelser.

* 2016: 1452 anmeldelser.

Kilder: Danmarks Statistik

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109